Jeg er Cand.IT i multimediedesign og malebogsforfatter i Odense. Jeg kommer oprindeligt fra Citronmånens hjemby Give, men uddannelse sendte mig over Lillebæltsbroen og jeg faldt for øen og byen.
Når man ikke kan lade være med at skabe!
Jeg har igennem en årrække arbejdet for Sport Event Fyn og Udvikling Fyn med grafik, websider, visuelle identiteter til events i verdensklasse og brancheområderne Miljø, det maritime Fyn, Turismeerhvervet, Fødevarer, Sportevents og Odense Robotics. I 2017 gik jeg selvstændig med Grafik Juice og det kom der i 2019 en malebog ud af. Malebog Odense er en anderledes malebog med mange detaljer og historie omkring gamle og nye steder og bygninger i Odense.
Jeg elsker at skabe, så når jeg ikke arbejder med grafikker eller at tegne, så er jeg i gang med at lave møbler, hækle, strikke, indrette eller spille brætspil med familien. Jeg er en passioneret brætspiller fordi der er så meget morskab og læring i spil – læring på den sjove måde og ikke en omgang broccoli i chokolade.
Er du min næste kunde?
Kernen i mine konsulentydelser går ud på at hjælpe kunderne, hvor de er og styrke deres brandidentitet. Med en samlet rød tråd i den visuelle kommunikation fremstår mine kunder mere tydelige og med autentitet overfor deres kunder.
Jeg arbejder både med store og små virksomheder og i mange forskellige softwareprogrammer, så…
giv mig et ring, skriv eller lad os mødes til en kop kaffe.
Kontakt
Grafik Juice
Klostervej 24b st. tv, 5000 Odense C
5000 Odense C
T – 22119808
E – sanne@grafikjuice.dk
cvr 38705318
Det siger kunderne
”Som altid tusind tak for hjælpen, god rådgivning og perfekt løsning til mig”
”Jeg har haft glæden af at samarbejde med Sanne i forbindelse med udgivelsen af min e-bog og trykte bog. Sanne har været meget imødekommende, fleksibel og var god til at sætte sig ind i mine behov. Sanne leverede en fed forside til bogen og opsatte hele bogen til den store guldmedalje, selvom vi arbejdede med en kort deadline.
Jeg vil med glæde benytte mig af Grafik Juice igen til fremtidige opgaver!”
“Grafik Juice har hjulpet os med en grafisk optimering af vores webside. Kort sagt har vi fået styr på nuværende og fremtidigt indhold i form af farveskemaer, ikoner, en “rød tråd” i designet samt diverse inputs til nyt indhold, som vi selv havde overset.
Vores webside fremstår mere professionel nu og det påvirker brugeroplevelsen i en god retning.
Visuelt er siden pænere og på kort sigt har vi oplevet en signifikant stigning i antallet af kundehenvendelser.
Jeg må desuden bemærke, at Sanne ret hurtigt har dannet sig et overblik over vores forretning, og det har gjort det nemt at udveksle ideer.
Vi påtænker bestemt at benytte Grafik Juice igen”