Kunde: All about Kids
Opgave: Logo og postkort


Heidi Ullerlund ønskede et logo til sin nye forretning All about Kids. Hun sælger legetøj og interiør med nordisk tema til børn i alderen 0-6 år.

Hun ønskede at butikkens navn indgik i logoet og så er hun vild med turkis/lys blå.

Logoet skulle være så rent som muligt, tydeligt i stor og lille størrelse og selvfølgelig fungere i sort og hvid alene.
Jeg fandt inspirationen til cirklen i tanken om at All about Kids kommer hele vejen rundt omkring børn og er ikke kun en butik. Det er også oplevelser og vidensdeling forældre og børn imellem gennem foredrag i butikken og babylounge i kælderen.

Hun har efterfølgende fået logoet på visitkort, poser, balloner og klistermærker i andre farver ud over den blå, så hun har lidt at vælge i mellem.

Til sommerturisterne fik hun lavet postkort med billeder fra butikken til at informere om dels leje af klapvogn og gratis babylounge.